Parametre for placering af nye brønde

Vi er ved at færdigforhandle en kontrakt med en lokal entreprenør, som også tidligere har bygget vores brønde og forhåbentlig kan arbejdet starte op inden for de næste par uger, så jeg har mulighed for at dokumentere forløbet. I den forbindelse har vores lokalt ansatte mobilizer, Helen, lavet en prioriteret liste over hvilke landsbyer vi i forvejen er tilstede i, der har brug en for ekstra brønd. Helen har et indgående kendskab til alle landsbyerne og hendes viden er uundværlig i en sådan proces.

I går tog vi så ud i de udvalgte landsbyer, dels for at tjekke tilstanden af de allerede etablerede brønde, dels for at tale med landsbylederen og chairpersons af Health Development Commitees (HDC), for at høre om behovet for mere vand, men også for at få en fornemmelse af om landsbyen har formået at organisere sig omkring brønden og sørget for at indsamle betaling for brug af brønden, så landsbyen selv formår at vedligeholde brønden og kunne betale for at reparere den, hvis den går i stykker. For at et projekt som dette kan siges at være bæredygtigt er det enormt vigtigt at landsbyen tager ejerskab over brønden og selv kan se nytten i at have en brønd med rent vand. En del af formålet med det tidligere projekt var at etablere HDC i landsbyerne og træne disse i viden om hygiejne og vand, dette inkluderede træning af care-takers af brønden, som (i teorien) skal sørge for at vedligeholde brønden. Derudover skal hvert hushold betale et lille beløb hver måned som så kan akkumuleres og bruges på vedligeholdelse af brønden. Hjælp til selvhjælp er en grundsten i arbejdet i landsbyerne og de er nødt til selv at kunne forvalte brønden fremover, så det hele ikke går i vasken, når vi stopper arbejdet i landsbyerne.

Det var positivt at opleve at landsbyerne havde formået at akkumulere penge til vedligehold, men beløbet varierede meget mellem landsbyerne, dels på grund af størrelse, hvilket jo er naturligt nok, men også på grund af forskellige evner og vilje til at organisere sig. Som en af landsbylederne formulerede det ”people don’t see the value of water”. Selv i landsbyerne, hvor folk er meget fattige, er det et spørgsmål om prioritering af deres midler og vand har været en ’gratis’ ressource tidligere og de har desuden masser af det (dog kun i regntiden!!) i form af vandløb mv – disse vandkilder er ikke sikre og rene. Det er desværre vanskeligt at ændre folks adfærd og vaner, trods oplysning om betydningen. Denne problematik er ikke specifikt på WASH (water, sanitation and Hygiene)  i rurale områder i Afrika, men er generel for menneskelig adfærd.

For at sætte det lidt i perspektiv skal hvert hushold i de fleste landsbyer betale 500 SLL/måned (~0,50 kr) for vand, hvorimod opladning af en mobiltelefon koster 1000 SLL/opladning (~1kr), hvilket de betaler ca 1-2 gange om ugen. De fleste voksne i landsbyerne (mænd og kvinder) har en mobiltelefon og beløbet løber derfor op. Dette er selvfølgelig rigtig positivt, da telefonen bruges til mange gode formål, så som til at drive forretning og få viden om markedsprisen på forskellige afgrøder, samt selvfølgelig til socialisering – men det viser også at det er muligt at få folk at betale, hvis de har viljen til det.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s