Kapacitetstest af brønde

Jeg er tilbage i Kenema og skal i de næste par uger lave kapacitetstest af 9 brønde. Ud af de 21 brønde, som IUG har bygget mangler 9 af dem at blive kapacitets testet. Dette gøres for at undersøge om tilstrømningen af vand til brønden er tilstrækkelig til at dække landsbyens behov for vand, da brønden ellers skal sænkes yderligere, for at sikre at der er nok vand i tørtiden. Testene skal derfor udføres i tørtiden, hvilket det er nu. Det foregår ved at brønden tømmes for vand – enten manuelt eller ved brug af en pumpe, som får strøm fra en generator. Derefter måles vandspejlet hver 10. minut i en time og man kan efterfølgende udregne mængden af tilstrømmet vand. I fredags var jeg første gang ude og lave kapacitetstest i landsbyen Guworbu, som er en lille landsby med kun 100 indbyggere. Landsbyens beboere var ivrige efter at se hvad der foregik og folk stimlede sammen med deres spande og baljer, for at få del i vand der blev pumpet op. De gik i pendulfart mellem landsbyen og brønden og alle hjalp til; børn, kvinder og mænd. Vand er en værdsat ressource, især nu i tørtiden!

 

En statusopdatering over de sidste par uger

Udgravningen af brøndene er kommet godt i gang og skrider frem som planlagt. I én af landsbyerne er de stødt på vand, otte meter nede. Da det er slutningen af regntiden skal vandspejlet dog lige have mulighed for at synke yderligere, så man er sikker på at brønden er gravet dyb nok, før den egentlige konstruktion går i gang.

Jeg har fået indsamlet baseline data fra alle de landsbyer IUG har projekter i. Det er blandt andet basis information omkring

– befolkningstal og antal husstande
– eventuelle skoler, sundhedsklinikker og markedspladser i landsbyen
– livelihood aktiviteter og vigtigste økonomiske indtægtskilde
– eventuelle organisationer i landsbyen
– typen og mængden af latriner, vandkilder og energikilder

Disse informationer kan bruges til over tid at se om der sker ændringer i landsbyen, eksempelvis er det interessant at se om landsbyerne bygger flere latriner efter de har fået træning i vigtigheden af hygiejne. Noget af det data jeg har indsamlet blev også indsamlet for et par år siden, så jeg har mulighed for at sammenligne og se om der er sket nogen ændringer siden IUG engagerede sig i landsbyerne.

Derudover har jeg også kortlagt skoler og sundhedsklinikker i det område vi arbejder i, dels for at få deres rumlige fordeling, så afstanden til de landsbyer vi er i kan visualiseres, og dels for at indsamle information om deres adgang til vand, sanitet og elektricitet. Ingen af de 41 skoler i området har adgang til elektricitet og mange manglede også adgang til vand – enten henter de vand i den nærliggende landsby eller i bushen. De fleste skoler har adgang til sanitet, men dog er der stadig nogen der ikke har nogen toiletter og børnene er således nødsaget til at bruge bushen. Alle secondary schools, som jeg undersøgte havde latriner, hvilket især for pigerne er vigtigt. Alt for mange piger i udviklingslande misser skolen, når de har menstruation på grund af manglende adgang til hygiejnebind eller tilsvarende produkter, samt manglende eller utilstrækkelig sanitetsforhold.

Sundhedsklinikkerne i det undersøgte område er meget simple og jeg er personligt glad for at jeg ikke skal føde der! Men det er desværre hverdagskost for så ufattelig mange kvinder. Jeg mødte venlige, engagerede og uden tvivl dygtige mennesker alle steder, men de mangler de mest simple ting. Det var positivt at opleve at de lidt større klinikker praktiserede tvungen håndvask og temperaturtagning inden adgang til klinikken – også for undertegnede, der blev ikke set gennem fingre med denne praksis. Denne foranstaltning blev indført under og efter ebola krisen, men de har så valgt at holde fast i det, hvilket jeg ser som et godt tegn. Flere af klinikkerne havde en eller anden form for solenergi, men ofte utilstrækkelig til deres behov. Det samme gør sig gældende for vand, nogen havde eksempelvis toiletter med skyl og træk på deres fødestue, men uden vand i hanerne. Andre havde slet ikke adgang til vand og måtte ligesom skolerne hente i landsbyen eller i bushen.

Nu har jeg efterhånden i nogen år beskæftiget mig med Afrika og udvikling og alle steder møder man stærke og virkedygtige individer, som virkelig brænder for at skabe forandring til det bedre, men som gang på gang løber hovedet mod muren. Systemet (korruption) og deres medmennesker modarbejder ofte denne form for virkelyst. Uden at generalisere så har disse folk så lidt, men oplever gang på gang at blive udnyttet eller snydt. Jeg møder også mange individer (mænd), som ingen verdens ting foretager sig og som mere eller mindre er sunket hen i rusens fortryllelse eller forbandelse om man vil. Når folk møder mig er de altid imødekommende og glade, men de forventer ofte noget igen. Jeg er ‘hvid’ og ergo har jeg penge. Jeg gør mit ypperste for at snakke med folk, forklare dem vigtigheden af evnen til at tage vare på eget liv og organisere sig i landsbyen. Sammen er vi stærkere. Hjælp til selvhjælp er kernen af bæredygtig udvikling, hvis ikke beneficearies formår selv at engagere sig bliver det aldrig nogen succes at give dem adgang til rent vand eller solenergi. Selvfølgelig kræver det tilstedeværelse i noget tid og folk skal bestemt ikke bare overlades til sig selv efter konstruktionen af eksempelvis en brønd, men på et tidspunkt er de nødt til at blive selvkørende

.

Religion og tolerance

Efter at have været her i Kenema i en måneds tid er det tydeligt, at Sierra Leone skiller sig positivt ud i forhold til nogen andre lande i form af tolerance og accept af forskellige religioner. Størstedelen af befolkningen er muslimer, men her er også et stort mindretal af kristne og de lever fredeligt side om side, både i byen og på landet. Før møder på kontoret eller når vi samles i landsbyerne bliver der altid bedt en bøn og langt de fleste gange er det både en kristen og en muslimsk bøn, som alle uagtet egen tro deltager i. Som udefrakommende kan det virke mærkeligt, at religion på den måde bringes ind i officielle sammenhænge, men det er kutymen her og bønnerne viser et ligeværd mellem islam og kristendom – ingen af dem ses som overlegen og der bliver ikke talt nedsættende om ”de andre” – tværtimod. Den form for tolerance kunne vi måske lære lidt af i det kolde nord.

Hver fredag er gadebilledet fyldt med mænd med traditionelt muslimsk/afrikansk tøj og hovedbeklædning på vej til og fra moskéen, og søndag ses folk i deres fineste farverige kjoler og skjorter, med en bibel i hånden, på vej til og fra kirke. Som danskere er flest foretrækker jeg uden tvivl det verdslige liv over det himmelske, så jeg bruger mine søndage ved poolen med en god bog!

 

World Toilet Day

I lørdags, d. 19 november, var det FN’s officielle World Toilet Day og da IUG/EWB arbejder med WASH (water, sanitation and hygiene) skulle det naturligvis markeres her i Kenema. Det blev det i landsbyen Nyandeyama, som er én af de landsbyer IUG er involveret i. For det første er det vigtigt at bryde tabuet og tale åbent omkring sanitetsforhold og derudover er det essentielt at udbrede viden om sammenhænge mellem hygiejne og sundhed. EWB sørgede for at involvere landsbyens børn, så første punkt på dagsorden var undervisning af børnene i deres skole. De udbyggede deres viden om vand, sanitet og sundhed og for at øge deres forståelse skulle de senere på dagen fremføre et lille teaterstykke, der viste hvad de havde lært. Børnene og de voksne gik i samlet flok hen til det centrale mødested i byen og undervejs blev der sunget og fremvist skilte med diverse budskaber, så som ”break taboos, construct and use latrines for a healthy environment” og ”protect women’s pride by building latrines for them”. Det kan virke en smule søgt, da en stor del af befolkningen formentlig ikke kan læse, men det involverede en stor del af landsbyen, skabte opmærksomhed og blev også gentaget mundtligt på det lokale sprog (Mende). Landsbyens ledere udviste stor glæde over vores tilstedeværelse i deres landsby og delte budskabet omkring øget fokus på sanitet og sundhed. EWB og landsbyens stakeholders fortalte om formålet med fejringen af dagen og uddybede budskaberne og derefter blev dagen sluttet af med frokost til de fremmødte.

I Nyandeyama bor der over 1000 mennesker og i samarbejde med EWB-SL har IUG bygget en brønd, etableret en solcelleopladerstation og er i gang med at bygge endnu en brønd. Det er således én af de landsbyer vi er mest involveret i. De har en god forståelse for at organisere sig og både HDC og solcelle komiteen virker til at være aktive og velfungerende.

 

De første spadestik

Fire landsbyer er, som tidligere beskrevet, blevet udvalgt og de er blevet informeret om at vi med deres assistance og godkendelse vil bygge en brønd til dem. Landsbyernes stakeholders (f.eks. village chief, women’s leader, youth’s leader m.fl.) har sammen diskuteret hvor de mener brønden skal placeres. I sidste uge var vi så ude og se lokationerne og repræsentanter fra Ministry of Water Resources og Ministry of Health deltog også, da myndighederne skal godkende de nye brønde. Der er visse lovkrav der skal overholdes, eksempelvis at brønden ikke er placeret for tæt på en kirkegård eller latriner. Det førte til nogen heftige diskussioner, men alle nåede til enighed og var tilfredse til sidst. Helen understregede vigtigheden af at kvinderne var involveret i beslutningen, da det er dem der til dagligt henter vand til familierne. Generelt er involvering af kvinder vigtigt og i de fleste HDC (Health Development Commitees) er kassereren eksempelvis en kvinde, da det er mere sikkert at overlade pengesager til kvinder end til mænd. Det er selvfølgelig en generalisering, men mange undersøgelser peger på, at kvinder bedre håndtere penge til alles gavn og er gode organisatoriske ledere, hvorimod mændene er mere selviske.

“women are more disciplined and organised and will run these institutions better, whereas men fight amongst themselves and let egos come in the way” (Male Indian farmer, The Guardian, 8. March 2016).

Idag var vi ude og se de første spadestik blive taget til de kommende brønde. Landsbyerne selv stiller arbejdskraft til rådighed til udgravningen af brønden og dette arbejde superviseres af en erfaren mand fra EWB.