Billeder siger mere end 1000 ord

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Regnskabsføring i landsbyen – Solenergi projektet

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Stakeholder meeting i Talia. Èn af de landsbyer, som IUG skal bygge en ny brønd i.
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
En gammel forladt brønd bruges som bed for et træ
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Udsigt over Kenema
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Et pige og hendes mor i en kirke i Kenema
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Flere gadehunde!
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Diamant-skilte ses overalt i Kenema by, det er big business!
Advertisements

Dagligdagen

På kontoret går livet sin daglige gang. Her er to kvindelige, lønnede mobilizere, som arbejder flittigt; de er ude i landsbyerne, til møder i District Council eller skriver rapporter. Udover dem er der en praktikant, en kontormedhjælper, en tekniker, en bogholder og min chauffør. En stor del af arbejdsdagen virker til at gå med ikke at lave så meget, men det er nok især pga. ikke klart definerede arbejdsopgaver og ansvarsområder. Det er en lille stab, men de håber nok på flere arbejdsopgaver i fremtiden. Nogen er her frivilligt (praktikant f.eks.) og andre deltidsansatte (solcelle-tekniker), men de fleste er på kontoret hele dagen.

Jeg arbejder i denne uge på at udarbejde data collection tools og forventer at skulle i felten i næste uge og teste dem i den ’virkelige verden’. Jeg bruger en android app kaldet GEO-ODK, og laver de bagvedliggende Forms i Kobo Toolbox. Kobo har jeg tidligere brugt i forbindelse med mit speciale i Uganda og det er brugervenligt og ligetil. Et af formålene med mit ophold i Kenema er at indsamle baseline data i alle de landsbyer IUG har projekter i. Dette er både generelt data om landsbyerne og mere specifikt data relateret til WASH, Energy eller Food security – de tre projekter vi pt har i Kenema distriktet. De kvantitative parameter og indikatorer jeg vælger at undersøge skal også fremadrettet undersøges, når IUG udvider til nye landsbyer. Data skal desuden bruges til at tracke ændringer over tid, for at kunne vise effekten af projekterne.

Udover kontoret, bruger jeg meget af min tid på det hotel jeg bor på. Det er ejet af en libanesisk familie, som også ejer flere andre virksomheder i byen bl.a. en fabrik der laver vand og juice. De opkøber desuden i disse dage tonsvis af kakaobønner fra de omkringliggende landsbyer. Den ældste af dem, Hassan, kom til Sierra Leone for 45 år siden og har været her lige siden. Hans børn og resten af familien tog ud af landet under krigen i Sierra Leone, men Hassan blev, velsagtens for at holde gang i forretningen. Han har fortalt at i 70’erne blev der dyrket langt mere kakao og kaffe end der gør idag, da krigen har haft en meget negativ effekt på plantagerne. I familien er iøvrigt en meget sportsinteresseret mand, som ser fodbold hver aften, og det viser sig at han har været på det libanesiske u21 landshold i fodbold!

Billederne viser frokostsituationen – også for kontorhunden, Jesse, som nyder et delikat fiskemåltid! Der sidder ofte et par drenge og spiller noget der minder om bobspil uden for vores bygning.

Parametre for placering af nye brønde

Vi er ved at færdigforhandle en kontrakt med en lokal entreprenør, som også tidligere har bygget vores brønde og forhåbentlig kan arbejdet starte op inden for de næste par uger, så jeg har mulighed for at dokumentere forløbet. I den forbindelse har vores lokalt ansatte mobilizer, Helen, lavet en prioriteret liste over hvilke landsbyer vi i forvejen er tilstede i, der har brug en for ekstra brønd. Helen har et indgående kendskab til alle landsbyerne og hendes viden er uundværlig i en sådan proces.

I går tog vi så ud i de udvalgte landsbyer, dels for at tjekke tilstanden af de allerede etablerede brønde, dels for at tale med landsbylederen og chairpersons af Health Development Commitees (HDC), for at høre om behovet for mere vand, men også for at få en fornemmelse af om landsbyen har formået at organisere sig omkring brønden og sørget for at indsamle betaling for brug af brønden, så landsbyen selv formår at vedligeholde brønden og kunne betale for at reparere den, hvis den går i stykker. For at et projekt som dette kan siges at være bæredygtigt er det enormt vigtigt at landsbyen tager ejerskab over brønden og selv kan se nytten i at have en brønd med rent vand. En del af formålet med det tidligere projekt var at etablere HDC i landsbyerne og træne disse i viden om hygiejne og vand, dette inkluderede træning af care-takers af brønden, som (i teorien) skal sørge for at vedligeholde brønden. Derudover skal hvert hushold betale et lille beløb hver måned som så kan akkumuleres og bruges på vedligeholdelse af brønden. Hjælp til selvhjælp er en grundsten i arbejdet i landsbyerne og de er nødt til selv at kunne forvalte brønden fremover, så det hele ikke går i vasken, når vi stopper arbejdet i landsbyerne.

Det var positivt at opleve at landsbyerne havde formået at akkumulere penge til vedligehold, men beløbet varierede meget mellem landsbyerne, dels på grund af størrelse, hvilket jo er naturligt nok, men også på grund af forskellige evner og vilje til at organisere sig. Som en af landsbylederne formulerede det ”people don’t see the value of water”. Selv i landsbyerne, hvor folk er meget fattige, er det et spørgsmål om prioritering af deres midler og vand har været en ’gratis’ ressource tidligere og de har desuden masser af det (dog kun i regntiden!!) i form af vandløb mv – disse vandkilder er ikke sikre og rene. Det er desværre vanskeligt at ændre folks adfærd og vaner, trods oplysning om betydningen. Denne problematik er ikke specifikt på WASH (water, sanitation and Hygiene)  i rurale områder i Afrika, men er generel for menneskelig adfærd.

For at sætte det lidt i perspektiv skal hvert hushold i de fleste landsbyer betale 500 SLL/måned (~0,50 kr) for vand, hvorimod opladning af en mobiltelefon koster 1000 SLL/opladning (~1kr), hvilket de betaler ca 1-2 gange om ugen. De fleste voksne i landsbyerne (mænd og kvinder) har en mobiltelefon og beløbet løber derfor op. Dette er selvfølgelig rigtig positivt, da telefonen bruges til mange gode formål, så som til at drive forretning og få viden om markedsprisen på forskellige afgrøder, samt selvfølgelig til socialisering – men det viser også at det er muligt at få folk at betale, hvis de har viljen til det.

Begyndelsen på et nyt eventyr

Sierra Leone er et af verdens fattigste lande og rangerer nr. 181 ud af 187 på FN’s Human Development Index (2013), og der er således lang vej igen, hvad angår udvikling og forbedring af leveforholdene. Landet har været plaget af en blodig borgerkrig og senest Ebola, dog er det et ressourcefuldt land, men som så mange afrikanske lande lider det af en ’ressourceforbandelse’ og det mærker befolkningen. Trods økonomiske fremskridt de seneste år er Sierra Leone således stadig blandt verdens fattigste lande, med store udfordringer inden for blandt andet sundhed, infrastruktur og uddannelse.

Jeg er i de næste tre måneder bosat i Kenema i det Østlige Sierra Leone og jeg vil berette om mine oplevelser undervejs. Sammen med to frivillige ingeniører fra IUG, Per og Bent, er jeg nu i Freetown og i den kommende uge skal jeg besøge nogle af IUG’s projekter, samt introduceres til vores lokale partner Engineers Without Borders – Sierra Leone (EWB-SL), som jeg skal arbejde tæt sammen med. I den uges tid Per og Bent er i Sierra Leone skal vi blandt andet tale fremtidige projekter, dataindsamling, samt etablering af nye brønde, som skal sikre rent drikkevand til landbefolkningen.

Fra flyet trådte vi direkte ud i en tropisk stemning med skovklædte bjerge og varmt, fugtigt klima. Vi skulle sejle fra lufthavnen ind til Freetown, da byen og lufthavnen ligger på hver deres landtange, så det var en meget anderledes oplevelse end normalt. Dog var det lige så hektisk og farverig, som i andre afrikanske byer!