Omvæltningen…

Vi er netop hjemvendt fra en fantastisk måned i Sierra Leone. Turen gav os to nyuddannede en unik mulighed for at bruge vores læring til at gøre en meningsfuld forskel. Det vil vi gerne takke Ingeniører Uden Grænser, deres medlemmer og deres donorer for.

Den sidste uge inden hjemrejse var ret hektisk. Den bød på både et dusin møder og en afskedsfest der inkluderede en, “lige-på-stedet” slagtet ged.

Tiden var nemlig inde til at forlade Kenema, og derfor havde vi en del høflighedsvisit og farvel-møder der skulle klares inden vi skulle til Freetown. Det er en vigtig del i udviklingsarbejde, da man vil løbe hovedet imod en mur, hvis man ikke har introduceret og opdateret samtlige interessenter. I sagens natur er de dog ikke de mest spændende, så vi brugte meget af tiden på at se frem til fredag – vores afskedsfest med kollegaerne.

Vi havde aftalt, at skulle sendes hjem med et smil på læben, så vi hjalp vores kære kollega Wuyata med, at forberede til aftensmad. Derfor drog vi sammen afsted på det lokale marked og købte diverse lokale afgrøder. I mellemtiden havde vi bestilt en hel ged udefra en af landsbyerne, som IUG opererer i, og den skulle så transporteres til Kenema på en motorcykel!

img_2896
Rune følger spændt med i det moderne Arikanske køkken.

Vi blev ligeså overrasket over geden, som med grasscutter (jungle-råtten) – i Afrika bruger man nemlig alt kødet, intet går til spilde. Det betyder at kødudskæringsprocessen er meget rustikt. Når man får et stykke kød, aner man ikke om det er leveren, nyren, hjertet eller et stykke af benet – fordi det hele er blevet hakket sammen og blandet. Noget af kødet er lækkert, og andet skal du derimod tygge en 35-40 gange.

img_2909
Vores chauffør Santos viser sin nye fodboldtrøje frem fra hans yndlingshold, FCK!

Santos stod for at slagte geden, og kvinderne kogte suppen. Aftenen forløb med dans og god mad, hvor særligt en sang hittet på repeat – hør den før din nabo! Det var en dejlig aften, og en rigtig god måde at slutte vores Kenema-eventyr af på.

Søndag morgen drog vi så til hovedstaden Freetown, hvor vi kunne slappe af på hotellet inden mandagens vigtige møder. Disse møder skulle foregå på ministeriet, hvor vi eksempelvis havde fået opsat et møde med Landbrugs Ministeren, Mr. Monty Jones, hvilket vi så meget frem til. Ministeren synes at køleprojektet var spændende, og gav sin fulde støtte, og kom med idéer til forskellige opsætnings-modeller. Mødet varede dog kun 20min, da han sagde han havde en ekseptionel travl dag. En halv time senere fandt vi så ud af, at det fordi ministeren havde fødselsdag – det havde vi godt tænkt os at vide inden vi kom til mødet!

img_2938
Sådan ser Ministeriets bygning ud, ældre og slidt.

Turen hjem gik smertefrit, selvom vi havde 6 timers ventetid i Bruxelles. Det var noget af en omvæltning, at komme hjem til et Danmark med snestorm og minusgrader, når man var blevet så vant til grus, støv og 35 graders varme. Det har været en hel fantastisk oplevelse på rigtig mange niveauer, og vigtigst af alt så har vi fået konfirmeret, at behovet for kølefaciliteter er ekstremt vigtige i et land uden adgang til elektricitet eller opbevarings faciliteter.

I den forbindelse vil vi nu indsætte jagten på, at få den krævede funding for, at et pilot-projekt kan blive en realitet indenfor den nærmeste fremtid. Derfor har vi sammen med IUG lavet et lille seminar, hvor I kan høre mere om vores tur og i kan komme med idéer og sparing til projektet. I kan læse om aftenen på IUG’s facebook side eller her.

Vi er overbeviste om, at det bliver en rigtig værdifuld og hyggelig aften, så kom endelig og få en bid brød, lidt til ganen og en god snak.

Tilmelding kan ske her.

Til slut skal lyde en stor tak fordi i gad følge os på vores rejse, dele vores opslag og alle de pæne ord vi har fået med på vejen.

Rune & Christopher

img_2932
En smuk afslutning på en fantastisk oplevelse. Solnedgang i Freetown. 
Advertisements

Vlogging? eller noget…

Awwa (hej til flere på Mende),

I denne uge har vi klippet en lille video sammen til jer, som kan ses på: https://www.youtube.com/watch?v=lxdsgBqOp-M 

Vi har igen haft en rigtig travl uge, og kameraet har ikke været med os overalt. Der mangler lidt video fra felten, men vi har forsøgt at lave en sjov video kombineret med det professionelle, så det giver et lille blik over hvor vi befinder os og hvad vi render og laver.

Vi håber at i vil nyde den – kritik og ros er velkommen! 🙂

Latah,

Rune & Christopher

 

rune.holse@gmail.com – christophervedelsby@gmail.com

 

Kahunyena? Kayi Goma!!

Vi lovede godt nok en videoblog – og vi har kæmpet for at få det til at fungere, men internet og vekselstrøm er næsten u-lands umuligt, så det må desværre vente lidt endnu. I må nøjes med lidt tekst og billeder. Denne uges blog post er 8-hurtige tips til Kenema.. :))

I sidste uge lød overskriften: Aw di bodi? Di bodi fayn! Det er Kriol, som er det mest talte sprog i Sierra Leone. Denne uges overskrift er fra stammesproget Mende, som snakkes i Kenema området og det betyder: Hvordan er dit helbred? Bed til Gud, jeg har det godt!!

TIP 1: Vi har lært, at hvis man ikke forstår hvad folk siger til en, slipper man ALTID afsted med at svare “Kayi Goma”.

Der er alt i alt 16 forskellige stammer, så der er rigtig mange forskellige sprog og meget at holde styr på. Heldigvis har vi for det meste en kollega med rundt, som kan snakke med de lokale – så vi klarer os. En af de ting vi allerførst hører når vi ankommer til landsbyen er de små børn, der som det første råber: poomuin – hvilket betyder: hvid mand! Det lyder næsten som et advarselssprog, da man sekunder senere er blevet omringet af interesserede.

TIP 2: Når børnene råber poomuin, så svar med mendemuin. Resultatet er enten chok eller latter!

IMG_20170110_102041.jpg
Børnene har opdaget en poomuin!

Vi har ugen ud været på egen hånd, da Ole og Martine rejste hjem i sidste weekend. Det har været virkelig spændende og meget lærerigt. Samtidigt har det også betydet, at vi har haft en sindssygt travl uge, der mandag morgen startede med en løbetur og så skulle vi ellers på besøg i tre forskellige landsbyer. Vi startede i landsbyen Talia og blev velmødt af den lokale høvding, Chief Boukarie som på sørgelig vis fortalte, at hans datter for nyligt var død af en bakterie, men at det hele nok skulle gå, det er jo guds vilje. Det var endnu et bevis på hvor troende og religiøse folk er her i Sierra Leone. Ca. 80% er muslimer og resten er kristne.

img_26611
Velkommen til Afrika! Uventede problemer er at forvente.

TIP 3: Planlæg altid til ekstra forsinkelser

Efterfølgende tog vi til Komende – bedre kendt som “Lille Manchester”. Rune fandt nemlig ud af at da han præsenterede sig selv som Rooney (i ved, ham fodboldspilleren fra United der lige har slået alle-tiders scoringsrekord) – vagte det STOR opsigt! ALLE elsker Manchester United, og ved dette besøg gav høvdingen ham ærespladsen – nemlig hængekøjen!

TIP 4: Lad nu bare være med at holde med andre hold end Manchester

img_26281
Her sidder Rooney på høvdingens plads og nyder opmærksomheden!

Onsdag var det derimod tid til at have møde inde i Kenema by. Vi blev vist rundt på markedet af Traders Union, interviewede traders og fik set deres distributionscenter sammen med District Officer Mr. Alphalamin. Her er det tid til endnu et tip, for Christopher han dummede sig gevaldigt.

TIP 5: Tag kun solcreme på når du er helt alene

Mr. Big White Boy tog nemlig solcreme på foran en masse mennesker – og pludseligt stod der 30 mennesker, som alle ville have et sprøjt faktor 30 solcreme på armene! Det gør han aldrig igen, flasken blev tømt på 5 minutter.

img_26911
Her ses vi efter et fint møde med Mr.Alphalamin og vores gode kollega Wuyatta. Stærkt repræsenteret med IUG t-shirter.

Torsdag var det næste storby – Bo, som er Sierra Leones anden største by, hvor vi havde et møde med deres lokale Traders Union. Mødet gik rigtig godt, og det var især her vi kom på prøve, da vi skulle præsentere hele projektet. Det er ikke helt nemt at kommunikere det ønskede budskab ud – misforståelser er nemlig daglig kost. Rune tog den dog i stiv arm og snakkede i godt og vel tyve minutter, og så kom der ellers et hav af spørgsmål. Spørgsmålene blev besvaret, og de var meget glade og tilfredse, og der blev enda klappet af os, efter at Rune på fornemmeste vis fik besvaret et spørgsmål angående vigtigheden af følensen af ejerskab.

TIP 6: Hvert møde har en typisk procedure. Lær den at kende og respekter opbygningen.

Efterfølgende blev vi inviteret ud til borgmesteren, hvor vi skulle introducere os selv, og fortælle om vores formål med besøget. Han var en meget hyggelig og nærværende mand! Se selv på billedet under.

img_27301
Et fremragende stemningsbillede. Til venstre ses Chairman fra Traders Union Bo, Christopher i midten ved siden af selveste borgmesteren af Bo og til højre en svedende Rune (urutineret at have blå skjorte på i 35 graders varme).

TIP 7: Lad være med at pakke så dårligt som Rune har.

Dette var blot et MEGET lille udpluk af hvad vi har lavet i løbet af den forgangne uge.

Nu skal vi til at spise det måltid som vores chauffør Santos har anbefalet. Det er grasscutter – en afrikansk delikatesse. Vi har efterfølgende sendt en ekspedition ud på markedet og nu venter vi spendt på det bliver tilberedt. Dog begik vi den fejl at google hvad grasscutter er.

Grasscutter er Afrikansk bush meat og er en KÆMPE rotte.

TIP 8: Lad være med at bestille grasscutter.

grasscutter.jpg

Håber i fik lidt ud af det. Der er en lille film lige rundt om hjørnet!
Latah,
Rune & Christopher

 

 

Aw di bodi? Di bodi fayn!

Så skal der blogges! Vi er ikke trygge ved situationen, men vi gør det!

Vi hedder Rune Holse og Christopher Vedelsby, og færdiggjorde i sommers vores studier på DTU som Eksportingeniører. Vi skrev vores afgangsprojekt i samarbejde med Ingeniører uden Grænser, og det var egentlig sådan det hele startede.

Vores afgangsprojekt omhandlede solcelledrevne kølerum til bønder i Kenya, som oplever en høj procent af post-harvest losses. Vores indgangsvinkel er ikke så traditionel i forhold til IUG sammenhænge, da vores uddannelse har fokus på at danne bro i mellem økonomi, marketing og teknik. Derfor er vi ikke rigtigt seje til det tekniske aspekt af et pilotprojekt, men måske kan vores krydsfeltstskompetencer bruges på en anden måde – det må tiden jo vise!

Efter vores afgangsprojekt fortsatte vi med, at tage til møder inde hos IUG og interessen for projektet var stigende. Efter kort tid øjnede vi muligheden for at realisere projektet I forlængelse af et andet IUG projekt kaldet Productive Homestead. Kort fortalt går projektet ud på, at man har sat 5 interventioner op i tre forskellige landsbyer i Kenema distriktet i Sierra Leone der blandt andet gerne skulle medføre, at de får en øget produktion, og dermed får et større behov for opbevaring – vores kølerum.

img_1370
Billedet blev taget efter et vellykket forsvar af vores afgangsprojekt. Til venstre ses Rune, i midten er Jørgen Nielsen (IUG vejleder) og til højre er Christopher.

Hvis vi spoler tiden 5 måneder frem, så sidder vi nu på et hotel i Kenema, Sierra Leone i 35 graders varme og nyder en frisklavet mangojuice – der mangler ikke noget, udover fungerende internet og færre kæmpe edderkopper. “Fanta” som er navnet på en af hotellets fastansatte har lige givet os den normale hilsen “Aw di bodi?” (hvordan går det?), og vi svarer “Di bodi fayn” (Det går godt). Det kan vi nemlig trygt gøre, for bevæbnet med insektspray, faktor 1000 solcreme og imodium er vi kommet helskindet igennem den første uge på vores fact-finding mission, og hvilken uge! I denne blogpost kan du derfor læse et meget lille udpluk af ugen der gik.

img_20170109_220112
Rune blev overrasket af denne lille sag da han var på toilettet

Vi tog afsted hjemmefra med to andre IUGere, Ole og Martine, som tidligere har været hernede i forbindelse med tidligere nævnte Productive Homestead projekt. De skulle herned på follow-up mission, og da vores erfaring i felten ikke er så stor, har vi kunne bruge muligheden for at suge erfaring til os fra veteranen Ole. De første babyskridt for projektet blev derfor taget i samarbejde på tværs af organisationen.

Det overordnede formål med vores fact-finding mission er, at indsamle information sådan vi kan lave en situationsanalyse der skal afgøre hvorvidt der er et behov for et kølerum og hvordan det såfremt skal designes. Vi forsøger at sætte os så meget som muligt ind i hele værdikæden – fra før mangotræet (blandt andet) bliver plantet, til dens saft er omdannet til vores juice. Den analyse indeholder en del kedsommelige detaljer, som ikke egner sig til denne blog, men hvis man er interesseret i det aspekt, så er det bare at skrive til os.

img_20170109_092001

Vores informationsindsamling startede mandag morgen klokken 8:30 med samlet afgang til Norway – en af tre landsbyer hvor befolkningsgruppen hovedsageligt er gjort op af amputerede civile ofre som følge af borgerkrigen. Det var vores første field visit, og virkelig spændende. Vi fik en rundvisning i landsbyen af Mr. Dominic, hvor vi kiggede på de forskellige interventioner og snakkede med de lokale. En kombination af observationer og møder.

img_2506
Under hele besøget havde vi en flok små søde børn i hælene, som gerne ville snakke og holde i hånden imens vi gik rundt. Der gik ikke mange øjeblikke før vi var blevet navngivet: Big White Boy og Mr. Mucha Boom Boom

En af de ting som vi synes var mest fascinerende ved besøget var, at se hvor imponerende folk der mangler en legemsdel klarer sig, og hvordan de holder humøret højt på trods af deres beskedne forhold. IUG har hjulpet dem i gang og de er derfor i stand til at have en selvstændig indkomst ved salg af æg og højværdiafgrøder. Denne selvstændighed, organisering og kampånd er fundamental for at pilotprojektet kan blive en success. Efter førstedagen følte vi derfor, at der var lang tid til den 7. februar – datoen for hjemrejse. Kølerummet skulle nemlig bare sættes op i Norway hurtigst muligt.

img_20170110_115146
Ole til fællesmøde med stakeholderne fra AWWA. Han holder fatningen.

Den følelse var dog meget kortvarig. Allerede den følgende dag havde vi et fællesmøde med repræsentanterne fra AWWA (associationen for krigsofre og amputerede fra Norway, Elise og Turil), hvor mere bekymrende aspekter kom frem i lyset. Landsbyerne er kommet langt, rigtig langt i forhold til hvor de startede, men ikke helt så langt som det havde virket på besøget dagen før.

Deres produktion er steget og de har fået en lang række bedre afgrøder, men den værst stillet landsby Turil, har svært ved at følge med de to andre byer Elise og Norway. Mange års donationer fra NGOer og hjælp fra udefrakommende, har resultereret i en mentalitet hvor de er vant til at få, hvor de nu skal yde endnu mere for at få. Efter en uge i landet med besøg i diverse landsbyer er det faktisk den generelle mentalitet. I IUG fokuserer vi i stedet  på at hjælpe til selvhjælp. Denne tankegang er fundamental for bæredygtigt NGO arbejde, da man rigtig gerne vil hjælpe disse mennesker, og den bedste måde man kan gøre dette på, er at hjælpe dem til at generere en indkomst, som de kan opspare og bruge når der er særligt behov for det. Dette resulterede i at det måske ikke skulle være her, at et kølerum skulle konstrueres, men istedet udvidede det vores horisont og synspunkt. Indtil videre har vi derfor en idé for tre forskellige kølerums-modeller i stedet for én.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Big White Boy afholder en inspirerende tale.

Det var lidt om vores første uge, som har været ret hektisk med nye indtryk, et klima at tilvænne sig, og en masse nye mennesker. Alt i alt, så er vi glade og taknemmelige for at have fået chancen for, at realisere vores afgangsprojekt.

Følg med næste uge, hvor vi i stedet vil lave en videoblog!

Latah,
Rune & Christopher

rune.holse@gmail.com – christophervedelsby@gmail.com